Logodesign & Visuel identitet
Skal I have nyt logo eller genopfrisket det gamle? Har I brug for hjælp med virksomhedens visuelle udtryk og identitet? Så er I kommet til det rigtige sted.
Et logo der lever
En virksomheds identitet er bygget op af mange elementer med logoet som det centrale udgangspunkt. Det er logoet, der i første omgang løber med opmærksomheden, og derfor fortjener jeres virksomhed det bedste logo. Et logo, der skaber stærk genkendelse og sender et klart signal om virksomhedens værdier.
Vi designer et logo, der ikke kun ser godt ud, men som også er en væsentlig del af virksomhedens brand. Det kan være et effektfuldt og iøjnefaldende logo, eller det kan være et mere tilbagelænet og diskret logo.
I får også konkrete bud på, hvordan I bedst anvender jeres logo. Hvordan I bruger det på forskellige medier, og hvor I placerer det i jeres marketingsmateriale.
Grafisk identitet er meget mere end et logo
Har I overvejet, hvilken rolle logo, skrifttyper og farver spiller for jeres brand? Den visuelle identitet er nemlig meget mere end logoet. Det er et komplet sæt af grafiske elementer, som I kan bruge hver gang, I skal præsentere jeres produkter eller serviceydelser for jeres kunder. En klar visuel identitet er et stærkt værktøj for jeres virksomhed og en konkurrencemæssig fordel.
Vi hjælper med udviklingen af den grafiske identitet. Måske har I brug for den store grafiske pakke – måske skal jeres nuværende grafiske identitet bare justeres lidt. Uanset hvor I er i processen, kan Dixon Creatives hjælpe jer.
Når den kreative linje er lagt, har alle medarbejdere en designmanual ved hånden, så de altid ved, hvilken farvepalet I anvender, hvilke skrifttyper der fungerer og hvordan logoet bruges bedst. Det gør jeres kommunikation konsistent, tiltalende og tydelig.